NBA London Games 2019
Mitchell & Ness havde inviteret Capstore en tur over til London for at se NBA kampen mellem Washington Wizards og New York Knicks. En oplevelse de fleste sikkert gerne ville kunne sætte hak ved på bucket-listen. Selve eventet var planlagt således at der var en reception på en bar der hedder The Sipping Room tæt ved vandet. Herfra var det planen at vi skulle sejle ud til O2 Arena for at undgå Londons myldretrafik.
Til selve receptionen var der en masse fingermad, drinks ad libitum, og en præsentation af Mitchell & Ness's 2019, samt et smug-kig på deres FW2019 kollektion. Alt i alt et rigtig fint arrangement. Folk var klædt i NBA gear og caps fra NBA.
Jeg havde iført mig Mitchell & Ness Felt Arch strapbacken i New York Knicks, og selvom mit hjerte banker for Houston Rockets så følte jeg ikke at man kunne gå til en NBA kamp uden at supporte den ene af holdene. Derfor var mit valg naturligt på New York. Jeg elsker New York, og har været der, og skal dertil igen. New York er byernes by, så det var samtidig også ret cool at supporte dem for en dag.
Da vi ankommer til O2 arena begynder den magiske NBA stemning for alvor at ramme en. Det går virkelig op for en hvor stort et show der er tale om. Folk drikker en øl side om side, uanset tilhørsforhold, og der er generelt bare god stemning. Det ser man ikke så tit i fx fodboldens verden. Alt i alt var det god stil. Vi startede ud på en bar med nogle af folkene fra Mitchell & Ness i London, og nogle indkøbere for nogle engelske butikker. Herefter fik vi vores billetter, og gik imod arenaen.
Det er stadig lidt surrealistisk at tænke tilbage på det syn der mødte en da man stod inde i hallen og kunne se Wizards logoerne, og NBA kurvene. Det var en fed oplevelse. Jeg har drømt om en NBA kamp siden jeg var en lille dreng og så Shaq, Jordan, Olajuwon mm spille på VHS.
Kampen blev afgjort i allersidste sekund via en goaltending, og et vanvittigt comeback af Wizards, som endte med at løbe med en 1-points sejr!
Glæd jer til de kommende kollektioner fra Mitchell & Ness, og hold øje med vores Sociale Medier snart for en konkurrence. Jeg fik nemlig en special edition t-shirt fra kampen med hjem, som er en Knicks/Wizards t-shirt specielt lavet til kampen i forbindelse med London Games 2019!
Kommentarer
0 Kommentarer